CALM (Counteracting Age-Related Loss of Skeletal Muscle Mass)

I Danmark forventes den gennemsnitlige levealder at stige i de kommende år. Således forventes det at antallet af ældre borgere at stige med op mod 50% i forhold til det nuværende antal. Derfor bliver vigtigheden af at sikre en god sundhedstilstand og høj livskvalitet stadigt større. En af udfordringerne af god livskvalitet er aldersrelateret tab af muskelmasse og styrke, kaldet sarkopeni. Sarkopeni er målbartbart selv i den raske del af befolkningen allerede fra 50-års alderen. Som samfund er metoder der kan mindske eller modvirke udviklingen af sakopeni derfor vigtig for at opretholde en uafhængig hverdag og deraf høj livskvalitet hos borgeren.

Projektet vil engagere offentlige og private interessenter i innovationsworkshops med brugere til at skabe nye sundhedsfremmende løsninger og strategier - både konkrete produkter og services.

Projektets samlede vision er at formulere evidensbaserede strategier og anbefalinger, der er implementérbare i den aldrende befolknings hverdagsliv.

Formålet med projektet er at:

1. Sammenligne effekterne af ekstra proteinindtag og let muskeltræning hver for sig og i kombination.
    
2. Afdække barrierer i hverdagslivet, samfundet og sociale institutioner, som kan modvirke at ældre vil tage anbefalinger og livsstilsændringer til sig. Eftersom sarkopeni er et komplekst fænomen, er en multidisciplinær tilgang nødvendig for at transformere ny viden til livsstilsændringer.

Projektets mål nås gennem to grupper af forsøg.

I den første gennemfører vi et interventionsforsøg for at indsamle en betydelig mængde af ny viden om effekten af muskeltræning og proteinindtag på aldersrelateret tab af muskelmasse, tarmflora og metabolom. Som en del af dette forsøg undersøger vi individuelle og samfundsmæssige barrierer, som påvirker forsøgspersonernes evne til at gennemføre livsstilsændringer.

I den anden gruppe af forsøg analyserer vi paradigmer og identificerer interessenter, der spiller en rolle i den bredere påvirkning af ældres spise- og motionsvaner. På baggrund af denne analyse iværksætter vi et innovationsprojekt. Innovationsprojektet vil omfatte aktiviteter, der engagerer offentligheden og inkluderer madworkshops. Aktiviteterne vil udvikle prototyper af nye fødevarer, træningsaktiviteter og andre sundhedsfremmende strategier inden for projektets felt.

Samlet set vil dette interdisciplinære projekt skabe banebrydende viden om fysiologien af den aldrende skeletmuskulaturs funktion såvel som de sociale strukturer og ældres hverdagspraksisser. Projektet bruger denne erkendelse til at udvikle sundhedsfremmende innovationer.

Kliniske forsøg

Aldersbetinget tab af muskelmasse og deraf følgende nedsat fysisk formåen er et velbeskrevet fænomen, men årsagerne hertil er stadig uklare. Man kender en række faktorer, der påvirker musklernes vækst. Særligt indtaget af protein og fysisk aktivitet er vigtigt. Man ved, at proteinrig kost kombineret med tung styrketræning giver stor muskelvækst, men forholdet imellem kostens og træningens betydning er ikke så velkendt hos ældre. I dette forsøg vil vi derfor undersøge forskellige træningsprogrammer og proteintilskud på ældre gennem et år. Vi vil undervejs måle på musklernes størrelse, ydeevne og struktur samt på bindevævet i muskel, sener og hud. Desuden vil vi måle på mavetarmkanalens bakterier for at se, om proteinindtaget påvirker dem. Endelig vil vi interviewe nogle af forsøgspersonerne for at vurdere betydningen af livsstilsændringer hos den ældre.

Metode

Alle frivillige ældre deltagere fordeles tilfældigt i fem grupper, hvor fire grupper skal indtage 20 g proteintilskud to gange dagligt i ét år, og den femte gruppe udgør en kontrolgruppe. Grupperne skal udføre følgende:

• Hård styrketræning og mælkeprotein: Skal træne tung styrketræning to-tre gange pr. uge og indtage 20 g protein to gange dagligt.
• Let styrketræning og mælkeprotein: Skal træne med let belastning tre-fem gange pr. uge og indtage 20 g protein to gange dagligt.
• Mælkeproteinindtag: Skal fortsætte deres dagligdag som vanligt og indtage 20 g protein to gange dagligt.
• Kollagenproteinindtag: Skal fortsætte deres dagligdag som vanligt og indtage 20 g protein to gange dagligt.
• Kontrolgruppe: Skal fortsætte deres dagligdag som vanligt og indtage 20 g kulhydrat to gange dagligt.

Der udtrækkes personer fra hver gruppe til at deltage i en undergruppe, der skal have foretaget flere undersøgelser under forsøget. Desuden udtrækkes personer fra hver gruppe til at indgå i et kvalitativt studie af kost og motion i hverdagen. Studiet vil udføres som en kombination af observationer og interviews.

Ved forsøgets start og efter 3, 6, 12 og 18 måneder vil forsøgspersonerne blive undersøgt med lægeundersøgelse, blodprøver, styrketests og fysiske funktionstests. Ved start og efter 12 måneder vil alle få udtaget en muskelprøve fra låret (de, der er i undergruppen, vil få udtaget én ekstra prøve efter 12 måneder og i alt to sene- og hudprøver), og efter 3 og 6 måneder vil undergruppedeltagerne få udtaget to muskelprøver. I alt således enten to eller syv muskelprøver. Ved start og efter 3, 12 og 18 mdr. vil forsøgspersonerne desuden blive skannet med henblik på muskelstørrelse og fedtfordeling. Ved start og efter 12 måneder skal forsøgspersonerne aflevere afføringsprøver.

I alt skal forsøgspersonerne møde op 9 dage (18 timer) eller 13 dage (36 timer) afhængig af, om de indgår i undergruppen. Der er i forbindelse med blodprøvetagning, sene-, hud- og muskelprøveudtagning et vist ubehag, der dog er kort og forbigående. Der er minimal risiko for betændelse og/eller blødning ved prøvetagning, men det ses uhyre sjældent. Der er ingen risici ved de øvrige metoder, der anvendes i forsøget.

Der ydes skattepligtigt honorar for deltagelsen. Projektets medarbejdere arbejder i øvrigt uafhængigt og har ikke interesse i at påvirke resultatet i en bestemt retning.

Formål

Det overordnede formål med dette studie er at udvikle effektive og tålelige anbefalinger til at bevare muskelmassen og -funktionen hos ældre.

Hypoteser

1. Træningsresponset på muskelstørrelse, -struktur og -funktion hos raske ældre forbedres ved indtag af proteintilskud to gange dagligt i et år og forbedres yderligere, hvis kombineret med et lavintensivt og særligt et højintensivt styrketræningsprogram.
2. Øget muskelstørrelse, -struktur og -funktion efter styrketræning og proteinindtag kan forklares ved øget proteinopbygning og nedsat proteinnedbrydning i forhold til protein- eller kontrol alene.
3. Et års styrketræning reducerer ophobningen af sukker-krydsbindinger i bindevæv og forbedrer stivheden af vævet.
4. Øget indtag af protein vil i lighed med øget fysisk aktivitet påvirke tarmfloraens sammensætning og funktion, hvilket igen vil indvirke på hele kroppens energiomsætning.
5. Indtagelsen af et kosttilskud over lang tid vil føre til ændringer i forsøgspersonernes accept heraf. Denne ændring kan påvirkes af interventionens effekt på forsøgspersonens øvrige velbefindende. 
6. Forsøgsdeltagerne repræsenterer forskellige livsstile, der skal påvirkes forskelligt i forbindelse med livsstilsomlægninger, hvilket konkret kan undersøges ved brug af etnografiske metoder (interviews og observationer) med livshistoriske undersøgelser.

Start, sted og rekruttering

Vi starter interventionsforsøg i efteråret 2013 med forsøgspersoner af begge køn i alderen 65 til 80 år. Studiet foregår på Institut for Idrætsmedicin på Bispebjerg Hospital. Forsøgsdeltagere rekrutteres gennem opslag i diverse trykte medier og på internettet (www.forsoegsperson.dk).

Historisk analyse

Den historiske viden om ældres hverdagsliv og forhold til kost og motion er i dag mangelfuld. Ved at stille skarpt på udviklinger af og sammenhænge imellem videnskabelig og social viden og den daglige praksis med aktivering og ernæring hos både institutioner og ældre medborgere belyser dette projekt nye sider af livet som ældre i Danmark i det 20. og 21 århundrede. Formålet er at identificere og analysere sociale og kulturelle muligheder og barrierer for at ændre ældres kost og motionsvaner samt at afdække kommunale og institutionelle erfaringer med forsøg på samme.

Delprojektet omfatter fire internt forbundne studier af: 

1. Ernæringsvidenskabelige/gerontologiske diskurser om den aldrende krops behov.
2. Politiske tiltag ang. ældres aktivering og ernæring, case København.
3. Praksisstudier i Københavns Kommune.
4. Interviews, der skal afdække motivationen for ældres skift af hverdagslivsrutiner.

Etnologisk hverdagslivsstudie

En af de største udfordringer indenfor sundhedsfremme og forebyggelsesområdet i dag er, at få den viden der er om sundhed og det sunde liv til at blive en integreret del af folks hverdagsliv. Det er således velkendt, at der er mange barrierer i den enkeltes adfærd og rutiner, som kan hindre en omlægning til en sundere livsstil, men der vides tilsvarende lidt om, hvordan man skaber positive og vedvarende ændringer i livsstil.  I dette hverdagslivsstudie interesser vi os derfor for de forandringer som det kliniske forsøg i CALM giver i forsøgspersonernes hverdag. Vi spørger ind til hvordan forandringerne opnås, hvordan de opleves og om de på sigt kan integreres meningsfuldt i en hverdag. Svarene på disse spørgsmål vil kunne give værdifuld viden om netop livsstilsændringer og hvordan disse kan tilskyndes og holdes vedlige.

Undersøgelserne i dette delprojekt benytter sig af kvalitative metoder, herunder: Deltagerobservationer under de kliniske forsøg og hjemme hos de deltagende forsøgspersoner, interviews, visuelle metoder og auto-etnografi. Desuden vil livshistorie interviews blive gennemført for at inddrage viden om, hvordan hverdagens vaner og rutiner er blevet til for forsøgspersonerne, og hvordan eventuelle tidligere livsstilsændringer opfattes af forsøgspersonen i dag.

Produktudvikling og forbrugervurdering

CALM projektet består af en interventionsfase og en innovationsfase. Anvendelse af sensorik og forbrugerundersøgelser indgår som en vigtig del af begge faser.

I interventionsfasen er der fokus på, hvordan den sensoriske accept af kosttilskuddet blandt CALMs kohortedeltagere udvikler sig over tid som en effekt af den dagligt gentagene eksponering. Den et år lange interventions- og opfølgningsperiode giver en unik mulighed for at studere udviklingen af sensorisk accept af et kosttilskud, der til at begynde med er ukendt for deltagerne.

Det forventes, at der blandt de eksperimentelle grupper vil være nogle, der oplever en positiv ændring i velære grundet interventionen, og derved ubevidst associere kosttilskuddets smag med denne positive ændring, hvilket vil kunne måles i deres acceptrespons.

Innovationsfasen fokuserer på udvikling og afprøvning af nye fødevareprototyper med øget proteinindhold. Der anvendes kvalitative forbrugerundersøgelser for at identificere potentielt interessante retninger for produktudvikling, her i blandt hvilke fødevaretyper ældre forbrugere finder egnede og acceptable for proteinberigelse.

Næste trin er en sensorisk drevet produktudvikling, hvor forskellige strategier anvendes for at modvirke den bitre smag fra visse former for protein, for at sikre at der opnås de sensorisk mest velsmagende prototyper. Når prototyperne er klar til forbrugerevaluering, anvendes kvantitative målinger til at kortlægge, hvilke prototyper der rent smagsmæssigt er mest acceptable blandt et større antal ældre danske forbrugere. Endelig måler vi effekten af spisesituation, indtag og mæthed for de mest vellidte prototyper. Ved at forstå indvirkningen af de nyudviklede produkter på ældre danske forbrugere, vil produkterne kunne positioneres således, at chancen for succes er langt større fra det øjeblik, de lanceres kommercielt.

Studierne udføres af Institut for Fødevarevidenskab på SCIENCE.

Tarmflora og metabolom-karakterisering

Det menneskelige tarm-system indeholder milliarder af mikroorganismer, kaldet vores tarmflora. Gennem de seneste år er der opstået en erkendelse af at sammensætningen og funktionen af vores tarmflora har vital betydning for menneskelig sundhed og sygdom. F.eks. spiller vores tarmflora en essentiel rolle i udviklingen af vores immunsystem og ændringer i tarmfloraens sammensætning er vist at have tæt sammenhæng med udvikling af f.eks. overvægt og sukkersyge. Vores tarmfloras sammensætning afhænger af mange faktorer, med vores kost som en af de vigtigste, men helt nye resultater tyder også på at motion kan spille en rolle. Hvis tarmfloraen ændrer sig, så ændrer vores såkaldte metabolom sig også. Metabolomet er det samlede billede af metaboliter (f.eks. fra nedbrydning af komponenter i vores mad) i en given organisme, f.eks. et menneske. I forbindelse med det planlagte interventions-forsøg vil vi ved hjælp af moderne DNA-sekventerings- og spektroskopiske teknikker undersøge hvordan protein-indtag og træning/fysisk aktivitet påvirker hhv. vores tarmfloras sammensætning og funktion og vores metabolom. Dette vil være centrale brikker i forståelsen af hvordan kroppen reagerer på øget protein-indtag og/eller fysisk aktivitet.

2018

Even effect of milk protein and carbohydrate intake but no further effect of heavy resistance exercise on myofibrillar protein synthesis in older men
Forfattere: Reitelseder, S.; Dideriksen, K.; Agergaard, J.; Malmgaard-Clausen, N.M.; Bechshoeft, R.L.; Petersen, R.K.; Serena, A.; Mikkelsen, U.R.; Holm, L.
Artikel i Eur. J. Nutrition. 2018.

2017

Ældre menneskers liv og livsvilkår siden 1900
Forfattere: Jensen, T; Wingender, N,; Nørtoft, K, Lassen, AJ; Møller, A.
Kapitel i Gammel i København. Frydenlund. 2017

Eating Strategies. An analysis of how frail home-dwelling older people in Denmark develop strategies to form meaningful eating situations
Forfattere: Jensen, T.; Grønnow, L.; Jespersen, A.P.
Kapitel i Ageing & Society. Doi:10.1017/S0144686X70001076. 2017.

Getting Old and Keeping Going: The Motivation Technologies of Active Aging in Denmark
Forfattere: Lassen, A.J. & Jespersen, A.P.
Kapitel i Lamb, Sarah (ed.): "Successful Aging? Global Perspectives on a Contemporary Obsession", Rutgers University Press. 2017.

Improved skeletal muscle mass and strength after heavy strength training in very old individuals 
Forfattere: Bechshoeft, R.L.; Malmgaard-Clausen, N.M.; Madsen, B.G.; Beyer, N.; Mackey, A.L.; Andersen, J.L.; Kjaer, M.; Holm, L.
Exp. Gerontology. 92, 96-105, 2017.

Resistance training in elderly people: The influence of training load and age on muscle mass and function
Phd afhandling af Bechshoeft, R.L.
Department of Clinical Medicine, Faculty of Health and Medical Sciences, University of Copenhagen. 2017.

Towards understanding the trajectory and interactions of the gut microbiome in healthy older humans
Phd afhandling af Castro-Mejia, J.L.
Department of Food Science, Faculty of Science, University of Copenhagen. 2017.

Sundhedsfremme for pensionister gennem forståelse af deres hverdagsrutiner
Forfatter: Lassen, AJ.
Artikel i Københavns Universitets Almanak 2018. 2017.

Hvorfor er styrketræning vigtig for ældre?
Forfattere: Larsen, MM and Lassen, AJ.
Artikel i Seniorbladet, 5:7, 12-13, 2017.

Ny forskning skal opdage sarkopeni
Forfattere: Larsen, MM and Lassen, AJ.
Artikel i Seniorbladet, 5:7, 14-16, 2017.

Proteiner er livsnødvendige
Forfattere: Larsen, MM and Lassen, AJ.
Artikel i Seniorbladet, 5:8, 14-16, 2017.

2016

Counteracting age-related loss of skeletal muscle mass : a clinical and ethnological trial on the role of protein supplementation and training load (CALM Intervention Study): study protocol for a randomized controlled trial
Forfattere: Bechshøft, Rasmus; Reitelseder, Søren; Højfeldt, Grith; Castro Mejia, Josue Leonardo; Khakimov, Bekzod; Bin Ahmad, Hajar Fauzan; Kjær, Michael; Engelsen, Søren Balling; Laugesen, Susanne Margrete Bølling; Rasmussen, Morten Arendt; Lassen, Aske Juul; Jensen, Tenna; Beyer, Nina; Serena, Anja; Perez-Cueto, Armando; Nielsen, Dennis Sandris; Jespersen, Astrid Pernille; Holm, Lars
Artikel I Trials, 2016, Vol. 17, 397
Læs artiklen (pdf)

Extraction and purification of viruses from fecal samples for metagenome and morphology analyses
Forfattere: Castro-Mejia, J.L.; Deng, L.; Vogensen, F.K.; Reyes, A.; Nielsen
Artikel i “Methods in Molecular Biology: The human virome”, Springer. 2016

Changes in orosensory perception related to aging and strategies for counteracting its influence on food preferences among older adults
Forfattere: Song, Xiao; Giacalone, Davide; Laugesen, Susanne Margrete Bølling; Frøst, Michael Bom; Bredie, Wender
Artikel i Trends in Food Science & Technology, 2016, Vol. 53, p. 49-59
Læs artiklen på sciencedirect.com (kræver adgangskode)

Health and quality of life in an aging population – food and beyond
Forfattere: Giacalone, Davide; Wendin, Karin Maria Elisabet; Kremer, Stefanie; Frøst, Michael Bom; Bredie, Wender; Olsson, Viktoria; Otto, Marie Haulund; Skjoldborg, Signe Dahl; Lindberg, Ulla; Risvik, Einar.
Artikel i Food Quality and Preference, Vol. 47, No. Part B, 2016, p. 166-170.
Læs artiklen på sciencedirect.com (kræver adgangskode).

Implied meal partners. Ethnographic accounts of older research participants in a clinical intervention and their meal practices
Forfatter: Marie Haulund Otto
Artikel i Ethnologia Scandinavica. A Journal for Nordic Ethnology. Vol. 46, 2016. p. 87-104. 2016.

The importance of age perceptions and nutritional science to early 20th century institutional diets
Forfatter: Tenna Jensen
Artikel i Social History og Medicine. Online first. 2016.
Læs artiklen på academia.oup.com

Whey protein stories – an experiment in writing a multidisciplinary biography
Forfattere: Jensen, T.; Bechshøft, RL.; Giacalone, D.; Otto, MH.; Castro-Mejía, J.; Ahmad HF.; Reitelseder, S.; Jespersen, AP.
Artikel i Appetite, 107: 285-294. 2016.
Læs artiklen på sciencedirect.com (begrænset adgang).

2015

Alder, mælkeprotein og muskelfunktion
Forfattere: Reitelseder, S.; Bechshøft, R.L.; Holm, L.,
Artikel i Mælkeritidende, 128(17), p. 8-9. 2015.
Læs artiklen på maelkeritidende.dk

Appetit på maden, Rapport og Idékatalog
Forfattere: Jensen, T.; Grønnow, L.; Larsen, M.; Eisner, N.; Toft, C.; Jespersen, A.P.
Læs rapporten Appetit på Maden (pdf).

Hurrah for the increasing longevity: feasible strategies to counteract age-related loss of skeletal muscle mass
Forfattere: Lars Holm ; Astrid Pernille Jespersen ; Dennis Sandris Nielsen ; Michael Bom Frøst ; Søren Reitelseder ; Tenna Jensen ; Søren Balling Engelsen ; M. Kjær ; Tine Damsholt
Artikel i Scandinavian Journal of Medicine & Science in Sports, Vol. 25. February 2015.
Læs artiklen på onlinelibrary.wiley.com

Optimizing protocols for extraction of bacteriophages prior to metagenomic analyses of phage communities in the human gut
Forfattere: Castro-Mejía, J.L.; Muhammed, M.K.; Kot, W.; Neve, H.; Franz, C.M.A.P.; Hansen, L.H.; Vogensen, F.K.; Nielsen, D.S.
Artikel i Microbiome, 3:64. 2015.
Læs artiklen (pdf)

Ældres hverdagspraksisser og aldringspolitik: Om synkroniseringsarbejdet imellem hverdag og politik
Forfattere: Lassen, A.J. & Jespersen, A.P.
Artikel i Kulturstudier, 1:79-99. 2015.
Læs artiklen på tidsskriftetkulturstudier.dk

2014

Det gode seniorliv
Forfattere: Lars Holm ; Astrid Jespersen ; Rikke Lund
Bog. Strandberg Publishing. 2014.
Bestil bogen på strandbergpublishing.dk

Mad til ældre i Danmark. Mangel og krig i tiden 1892-1945
Forfatter: Tenna Jensen
Artikel i Dansk Madhistorie: Mad i krig og krise. Redigeret af Irene Hellvik. Dansk Landbrugsmuseums Forlag. Nov. 2014.

Fra forfald til forbedring. Ændrede opfattelser af ældres sundhed i Danmark i det 20. århundrede
Forfatter: Tenna Jensen
Artikel i Tidsskriftet Kulturstuder, #1. Juli 2014.
Læs artiklen på tidsskriftetkulturstudier.dk

Unmaking old age: The political and cognitive formats of active aging
Forfattere: Lassen, A.J.; Moreira, T.
Artikel i Journal of Aging studies, 30: 33-46. 2014.
Læs artiklen på sciencedirect.com (begrænset adgang)